Én samlet serviceløsning giver bedre drift og bedre bundlinje

Med en serviceløsning fra ADmire kan du bruge kræfterne på din kerneforretning, i stedet for at skulle holde styr på, hvem der har ansvaret for at drifte hvilke løsninger. Når fejl og nedbrud rammer din virksomhed, koster hvert minuts nedbrud penge. Derfor skal du have én serviceleverandør, der ikke kun har, men også tager ansvaret for at få din samlede infrastruktur op at køre igen. 

Mange af vores kunder har tidligere kunnet nikke genkendende til en serviceløsning, hvor de hardware- og softwareleverandører, der har leveret produkterne også har leveret service og support, da de jo ”kender produkterne”. Men hvad gør man i en kompleks infrastruktur, hvor store mængder programmer og applikationer kører på servere, i skyen og netværksudstyr fra forskellige serviceudbydere og man ikke kan isolere nedbruddet til én af de serviceaftaler, der er tegnet? 

Med en serviceløsning fra ADmire undgår du delt ansvar eller selv at skulle projektlede dine leverandører. Hos os får du én samlet løsning med et entydigt ansvar. Således får du ikke kun et entydigt ansvar, men også en bedre bundlinje, da du ikke skal bruge tid på at administrere dine forskellige løsninger og projektlede dine leverandører. Vi sparer også tid, da vi har det fulde overblik og kender din løsning fra A-Z. Derfor er alt support uagtet om det er hardware eller software og om det er på servere, netværk, storage, print, klienter eller mobile enheder samlet ét sted og du har ét og samme kontaktpunkt. 

I ADmire har vi samlet de bedste tekniske kompetencer på tværs af produktgrupper og producenter. Men vores største fokusområde er din oplevelse og dit udbytte. Grundlaget herfor er at vi kender vores kunder og vores kunders løsninger i detaljen. Skulle der være områder, hvor vi i ekstraordinære og helt specifikke vanskelige situationer mangler spidskompetencer, kan vi trække på en lang række samarbejdspartnere, som vi kan tilkalde med under en times varighed. Bl.a. kan vi som IBM Tier1 Businesspartner trække på 14.000 tekniske supportere og konsulenter. Skulle ADmire vælge at bruge en underleverandør, er dette naturligvis en omkostning vi afholder og ansvaret for dialogen ligger ved os.