Praktikant til ADmires Commercial-afdeling
Jobbet:
Som praktikant bliver du en del af vores kommercielle division, men du vil komme til at arbejde med opgaver og projekter på tværs af flere forskellige afdelinger.
Vi er på en mission for at levere mest mulig værdi for kunden og ADmire ‐ og samtidigt bidrage med at alle enderne bindes sammen. Selv om flere løsninger ligner hinanden, kan der være forskel fra sag til sag, og det går meget hurtigt.
”Vi ønsker at levere verdensklasse service fra A‐Z på vores løsninger hver gang, og vi skal sammen understøtte vores ambitioner. Alle arbejdsopgaver er ikke sat på forhånd, men vi forestiller os at du vil få berøringsflader med alle områder af vores scale up virksomhed. Du vil organisatorisk være tilknyttet den kommercielle division, men du vil også blive sat til at understøtte administrative opgaver på tværs af både vores konsulentvirksomhed, customer service, produktion, logistik, IT security osv.” – fortæller din kommende leder, August.
For at blive en succes i praktikantrollen skal du derfor ikke være bange for at springe ud i nye ting, og du skal være frisk på en omskiftelig hverdag.
Du behøver ikke være ”ekspert” på noget – du skal bare have lysten til at lære, masser af gå-på-mod samt være klar til at udfordre dig selv.
Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med din chef og kollegaer, og er med til at forme arbejdsdagen optimalt i en afdeling, hvor der er meget travlt, men med dygtige, glade og gode kollegaer.
Om ADmire:
ADmire er et IT‐service og infrastrukturhus, som leverer innovative og værdiskabende IT‐løsninger. Vi har stor fokus på ekstraordinær god kundeservice, og bestræber os på altid at være i gang med at forbedre os og at være respektfulde i vores tilgang til kunder og kollegaer. Vi er fokuserede på at dele vores succeser, agere som ’ejere’ og at fortsætte med at vokse – som virksomhed og som mennesker.
Vi har lavt sygefravær, lang anciennitet og høj tilfredshed hos vores fantastiske medarbejdere. Vi har gode erfaringer med at kunne tilbyde et fast arbejde til vores praktikanter, efter endt praktik.
Virksomheden oplever kraftig vækst, og du vil indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer og chef. Du vil får ansvar, men også store frihedsgrader og gode muligheder for at udvikle dig i en praktikantstilling, som vil passe med dit studie.
Om dig:
Når vi leder efter nye ansigter til ”Team ADmire” er det vigtigste for os, at din personlighed matcher kulturen hos ADmire.
Vi er derfor på jagt efter dig, der udviser masser af engagement og som er smilende og rar at omgås.
Derudover er du nok typen, der:
OBS: stillingen som Commercial Intern er ubetalt. Men du får masser af læring, gratis frokost, kaffe og gode kollegaer ad libitum 😊 Stillingen er på fuldtid. Arbejdstiden ligger mandag‐fredag inden for normal kontortid.
Det er i vores største interesse, at du udvikler dig og bliver en succes i rollen – og derfor lægger vi stor vægt på din oplæring og udvikling. Vi har nemlig gode erfaringer med at kunne tilbyde et studiejob til vores praktikanter efter endt praktikperiode.
Skal du med på ADmire-holdet?
Hvis stillingen som Finance Intern lyder som noget for dig, så skynd dig at sende en kort motiveret ansøgning, hvor du beskriver hvorfor det kunne være spændende at blive den nye Commercial Intern hos ADmire samt dit CV.
Stillingen ansøges på job@admire.dk – mærk ansøgningen ”Commercial Intern”.
Du kan også sende din ansøgning via knappen nedenfor.
Har du spørgsmål? Så kontakt Teamleder, August Holsøoe på tlf.: +45 2868 6218 eller på mail: ah@admire.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
ADmire blev stiftet april 2007 og beskæftiger i dag ca. 80 top engagerede og dygtige medarbejdere. Vi blev gazelle i 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016 og 2017 og er derfor med i en eksklusiv skare af få gazellevirksomheder i Danmark, som er gengangere siden 1995.