Mødebooker
Så er jobbet som mødebooker på ADmires kontor i Aarhus måske noget for dig!
Stillingen er en deltidsstilling på 15-20 timer om ugen med ansættelse hurtigst muligt.
Som mødebooker hos ADmire bliver du en nøgleperson i vores salgs-og marketingteam. Dine primære arbejdsopgaver vil være at kontakte beslutningstagere på B2B-markedet for at arrangere møder for vores sælgere, følge op på igangsatte marketingkampagner samt opfølgning og dokumentation.
Jobbet er for dig, der har succes med at inspirere, skabe nysgerrighed og tillid i telefonen. Du er dygtig til at levere dit budskab hurtigt og præcist, da det er altafgørende for at skabe interesse hos vores (potentielle) kunder.
Du vil blive tilknyttet vores kontor i Aarhus, men vil i rigt omfang have mulighed for at arbejde hjemme. Stemningen på kontoret i Aarhus – såvel som hovedkontoret i Skovlunde, er humoristisk og uformel, men du vil opleve et hold af meget ambitiøse kollegaer, der går op i deres arbejde og at nå deres mål.
Dine kvalifikationer:
Vi tilbyder dig:
Om os:
ADmire er et IT-service- og løsningshus med et simpelt mål – at give vores kunder den bedste service og rådgivning, både når IT’en driller i hverdagen og når de store strategiske IT-beslutninger skal tages.
Hos ADmire vil du opleve en uformel stemning med et stærkt kollegaskab blandt vores 70 engagerede medarbejdere. Vi er altid i gang med at udvikle os, er respektfulde i vores tilgang både til kunder og medarbejdere, deler vores succeser og fortsætter med at vokse – som virksomhed og som mennesker. Vi har lavt sygefravær, lang anciennitet og høj tilfredshed hos vores fantastiske medarbejdere.
Skal du med på ADmire-holdet?
Lyder stillingen som noget for dig, så send os meget gerne en ansøgning på mail: job@admire.dk hvor du vedlægger dit CV.
Ansøgningsfrist: 13/10-20. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, så tøv endelig ikke med at sende din ansøgning afsted allerede i dag. Vi læser ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så tag fat i Head of Marketing, Denise K. Thomassen på tlf.: +45 9339 0767 eller mail: dkt@admire.dk
Vi ser frem til at høre fra dig!